Fra 1. april er der nye ejere af Orklas tidligere pastafabrik i Skovlund.
Ingrediensproducenten Ferm Food overtager faciliteterne for at imødekomme en eksportefterspørgsel, der har udviklet sig hurtigere end forventet.
Det oplyser Ferm Food i en pressemeddelelse.
- Vi er vokset ud af vores nuværende produktionsfaciliteter. Med fabrikken i Skovlund kan vi levere langt flere fermenterede ingredienser til fødevareproducenter i Danmark og udlandet. Den internationale interesse er kommet hurtigere, end vi havde forventet – og derfor skalerer vi op nu, udtaler Jens Legarth, CEO i Ferm Food.